torsdag den 19. april 2012

Anmeldelse af SeaBirds Qanik grønlænderkajak

David Bierings anmeldelse af SeaBirdDesign Qanik

 David Biering - også kaldet Kajakdavid er kajakinstruktør og har i en lang årrække skrevet om kajakroning, kajakudstyr og kajakker i kajakmagasiner,Vildmarksliv.dk, Rejseavisen.dk og på kajakwebsider.
 Han har roet kajak siden 1958, hvor han var havnefoged i Ummannaqq
 i nordgrønland.
Vi har bedt ham lave en kort anmeldelse af SeaBirdDesigns tre grønlandske kajakmodeller: Qanik, SeaPearl og BlackPearl.
 Læs hans anmeldelse af Qanik nedenfor:
 
 ______________________________

Qanik - en moderniseret Anas Acuta
Når en kapacitet som den svenske kajakdesigner Björn Thomasson /
 www.thomassondesign.com laver en modernisering af den verdensberømte kajak Anas Acuta fra Illorsuit i Ummannaqdistriktet i Grønland, må
 man selvfølgelig som gammel kajakroer prøve denne nye grønlandske kajak. Den kendte kajakmand Duncan Winning lavede for mange år siden
 en stamtavle på Anas Acutaen, der viste at kajakken havde været “moder” til 45 kendte havkajakker, siden er der kommet en del til
 - og sidst Björn Thomassons Qanik. Altså en fornem “familie”.
 Jeg har prøvet såvel hybrid- og semicarbonmodellen og roet dem i op til vindstyrke 10m/sek og må tilstå, at jeg er absolut imponeret af kajakkens egenskaber. Ligesom Anas Acutaen ligger den eksemplarisk
 på vandoverfladen og man føler sig, selv i store bølger, godt tilpas idet den har meget forudsigelige bevægelser. Et af Björn Thomassons mål med denne kajak var større hastighed ved en ændring af kajakkens skrog. Og det er absolut min fornemmelse, at dette er lykkedes, uden jeg dog har afmålt begge kajakker over for hinanden. Det er en ren fornøjelse at kante kajakken, da den omgående lystrer ens signaler.
Primærstabiliteten er fra producentens side angivet som ret beskeden
 og sekundærstabiliteten som høj. Jeg finder derimod, at primærstabiliteten er ret høj, idet kajakken med sin ret flade bund
 og knækspant ligger meget stabilt i vandet. Jeg har derfor haft to nye elever til at afprøve kajakken på lavt vand og selvom de kun havde 5 timers erfaring i havkajakroning, befandt de sig glimrende tilpas og
den ene elev vælger sikkert en Qanik, som sin første kajak.
 Jeg mener absolut, at nybegyndere med EPP1 og EPP2 bevis eller tilsvarende kan starte deres kajakkariere i denne utroligt billige kajak.
 Kajakken forekommer mig at være af rigtig god kvalitet og selv har jeg købt kajakken i semicarbon modellen.
 Qanikken er en smuk kajak med klare grønlandske linier og egenskaber.
 Den er hurtig, reagerer kvikt og ligger behageligt i søen. Den er efter min mening en glimrende havkajak til såvel dagsture som ugelange ture
med oppakning.
 Hybridmodellen er besværlig at balancere på skulderen, især med lårstøtterne påmonteret. Da kajakken har et oceancockpit. ret langt tilbage, er der for megen vægt i forskibet, når man skal bære den på skulderen. Semicarbonmodellen har kun et lille problem med dette, formentlig fordi kulfiberen er lettere, hvorfor forskibets vægt svarer nogenlunde til agterskibet.
 Dette problem kan løses på to måder: Enten kan man afmontere lårstøtterne, hvorved man kan flytte balancepunktet fremover.
  Jeg har dog istedet med en løvsav skåret en del af lårstøtten af
 og slebet den efterfølgende med fint sandpapir, så jeg nu let
 kan bære kajakken på skulderen.
 Qanikken er efter min mening en smuk og særdeles velsejlende kajak,
 egnet såvel til let øvede som til rutinerede roere.

David Biering
 www.kajakdavid.dk
 www.RejseAvisen.dk

søndag den 11. december 2011

Ny model i pagaj 100 % kulfiber

Ny høj kvalitets pagaj i 3 modeller og i 100 % kulfiber med ekstrem lav vægt på kun ca. 650 gram har fundet vej til Sydsjællands største kajak butik. Vi har sat dem på tilbud og du sparer pt. 25 %
Normalpris 3000 kr NU kun kr. 2200 og så har du også det bedste.
Fås både som wingpagaj, turpagaj og motionspagaj og kan vinkles som du ønsker og kan justeres i længden. Har et af markedets bedste systemer for skivning og deling.




Nye svømmeveste

Vi har udvidet vores udvalg af svømmeveste med 5 nye modeller og tilbyder nu bl. a. også disse nye veste fra engelske YAK model "Tahu", "Xipe" og "Kalista"



Vandtæt opbevaring nye produkter

Nye vandtætte produkter fra Yak, Hiko og kajakgear. Eks vis telefon eller ipad-etui hvor du kan betjene eks vis din smartphone uden at tage den ud af det vandtætte etui. Uundværligt på vandet.
Vi har ligeledes hjemtaget nye produkter fra den engelske topproducent i kajak beklædning YAK, der efter vores mening laver de flotteste design og mest funktionelle veste, våddragter osv.





Nye kajakker fra Reveil

Vi har 2 nye modeller på vej ind i butikken fra Reveil kayaks. En havkajak med både ror og finne, samt en dobbelt kajak med ror. Topkvalitet med komponenter, ror, luger osv fra finske Kajaksport.
Et super alternativ til både Tahe Marine og SeaBird Designs
Og prisen vil overraske dig positivt :-) Er i butikken fra d. 10 januar 2012

tirsdag den 1. november 2011

NYHED. Så fik vi lagt de nye kajakker fra Intra på med gode fotos. Kig ind og se de fantastiske tilbud på kvalitetskajakker. Både havkajak og turkajakker fra Intra

Vi har lagt beskrivelse og foto ud af følgende modeller fra Intra Kayaks;

Amata, Barta, Barta Junior, Club og Tourist.



TOURIST TURKAJAK






BARTA HAVKAJAK

CLUB TURKAJAK





AMATA HAVKAJAK









mandag den 19. september 2011

Fitness kajak fra Norske SeaBird nyhed


Salt 51 er en fantastisk flot og hurtig turkajak, du også kan bruge som fitnesskajak/kaproning/surfkajak. Rigtig hurtig kajak med slankt skrog, stort cockpit og monteret finne. Til dig der vil have fart og god motion samt lav vægt, høj kvalitet og lav pris !